Origami: Fra traditionel kunst til moderne teknologi
Origami er mere end bare en kunstform; det er fx også en videnskabelig disciplin, en designfilosofi og en kilde til inspiration. Origamiens evne til at kombinere æstetik, matematik og teknologi gør den til en unik og fascinerende disciplin, der fortsætter med at udvikle sig og overraske os.

Origamiens rødder i tradition og kultur
Origamis rødder kan spores tilbage til Kina, hvor papir blev opfundet for over 2000 år siden. De første eksempler på papirfoldning blev brugt i religiøse ceremonier og som dekorative elementer. Det var dog i Japan, at origami for alvor blomstrede og udviklede sig til en sofistikeret kunstform.
I Japan blev papirfoldning ofte forbundet med shintoismen og buddhismen. Tusindvis af papirtraner, senbazuru, blev foldet og ofret som ønsker om helbredelse eller lykke. Traditionelt blev origami ofte brugt til at dekorere gaver eller skabe små figurer til at underholde børn. Taketori Senbazuru Orikata (The Folding of One Thousand Cranes), udgivet i 1797, var en vigtig bog, der introducerede mange forskellige origamiteknikker og figurer. Bogen populariserede origami og bidrog til at sprede kunsten til bredere kredse.

Papirkranen – et symbol på håb og helbredelse
Papirkranen er uden tvivl den mest kendte origami-figur i verden. I Japan er den et symbol på håb og helbredelse. Legenden fortæller, at hvis man folder 1000 papirkraner, vil et ønske gå i opfyldelse. Denne legende blev især kendt efter Anden Verdenskrig, hvor en japansk pige, Sadako Sasaki, foldede tusind kraner i håbet om at blive rask.
Papirkranen er ikke kun et smukt kunstværk, men også et symbol på udholdenhed og håb. Det er blevet et ikon for fredsbevægelser verden over og er ofte brugt til at støtte mennesker, der er ramt af sygdom eller katastrofer.
Origami møder den moderne verden
I Europa blev origami introduceret i det 19. århundrede, primært gennem japanske kunstværker og rejsebeskrivelser.
I det 20. århundrede oplevede origami en genfødsel. Kunstnere som Akira Yoshizawa og Tomoko Fuse revolutionerede origami ved at udvikle nye teknikker og designe mere komplekse modeller. Yoshizawa, ofte betegnet som "origamiens far", udviklede et systematisk notationssystem, der gjorde det muligt at nedskrive og dele origami-instruktioner på en præcis måde. Britiske magikere som Robert Harbin spillede en stor rolle i at popularisere origami i den vestlige verden i midten af det 20. århundrede.
Samtidig med at origami udviklede sig som en kunstform, opdagede forskere og ingeniører dens potentiale inden for andre områder. Origami-principper blev anvendt i design af nye materialer og strukturer, såsom solcellepaneler, der kan foldes sammen og let transporteres.

Framtrædende forskere:
Også i nyere tid har flere gjort sig bemærket. Robert Lang og Erik Demaine er to fremtrædende navne inden for kunsten og videnskaben bag origami. Disse to forskere har rykket grænserne og anvendt origami til innovative og praktiske formål. Robert Lang, en tidligere fysiker, har brugt sin tekniske baggrund til at udvikle avancerede foldeteknikker, der har fundet anvendelse inden for alt fra rumfart til medicinsk udstyr. Erik Demaine, en professor ved MIT, har kombineret matematik og datalogi med origami for at løse komplekse geometriske problemer, der har betydning inden for både teoretisk og anvendt forskning. Deres samarbejde og individuelle indsats har ikke blot revolutioneret origami som kunstform, men også vist, hvordan denne disciplin kan bidrage til at løse moderne ingeniørmæssige udfordringer. Sammen har de demonstreret, hvordan noget så enkelt som papirfoldning kan transformeres til en videnskabelig og teknologisk ressource.

Origami i dag
Med internettet ved hånden, er origami i dag et globalt fælleskab, hvor mennesker i alle aldre og kulturer udforsker og nyder denne fascinerende kunstform. Origami bruges i undervisningen til at fremme kreativitet, problemløsning og rumlig forståelse. Det bruges også i terapi til at reducere stress og forbedre motoriske færdigheder.

Med den stigende interesse for STEM-fag (science, technology, engineering, and mathematics) og den fortsatte udvikling af computere og 3D-printteknologi, vil origami nok blive med at blande sig, og sandsynligvis spille en endnu større rolle i vores verden.